
Åben væren
Når vi under opvæksten mødes af krav om at passe ind og knægte vores egen kraft, opstår vrede og modstand. Men med tiden integreres begrænsningerne, og vi lærer at binde vor egen kraft for at få kærlighed og støtte og være en del af flokken.
Den åbne og frie tilstand, vi oprindelig møder verden med, lukker sig og ændres til en kvælende ’STAND BY’ tilstand. Dette ’luk’ skaber afstand og fremmedgørelse, og det gør os ulykkelige og ensomme.
I dit voksne liv er du i stand til at vælge at arbejde med at give dig selv fri. Du kan åbne for et liv, hvor du trækker vejret, mærker krop og sind i harmonisk forening, og styrken i at mærke din helt egen livsenergi fylde, strømme og folde sig ud. Jeg tilbyder dig et trygt, afbalanceret rum med udfordringer, der løsner det fastfrossede og giver dig fast grund under fødderne, når livet begynder at strømme igen.
Vi arbejder med at forløse det der smerter og begrænser dig. Og så arbejder vi samtidig med at du får input til at åbne for kærlighed, empati, tilgivelse og frihed.
Processen gør dig i stand til at forblive stærk og rolig, uanset hvad der sker omkring dig, og det giver dig styrken til at forblive tro mod dig selv. Altid.