DSC02164

Fascial Flow

Fascial Flow arbejder med bindevævet som både binder os sundt sammen, men som også afspejler vores levede liv. Fascial Flow foregår i lette små øvelser, der nemt kan passes ind i en travl hverdag. Vi udforsker bindevævet og væskerne i kroppen og via langsomme og blide bevægelser gives der plads til bevidst kontakt med dine sansninger. Du vil opleve, at øvelserne guider dig til at blive afslappet og at kroppens vitalitet således genoprettes. Bevægelserne regulerer det autonome nervesystem, der forløser stress og stabiliserer din måde at være i verden på, så din mentale-, følelsesmæssige- og fysiske balance forøges. 

Med Fascial Flow vil du opleve nærvær, fokus og sansning i din krop, som med tiden øger din vitalitet, ændrer dine uhensigtsmæssige mønstre og samtidigt oparbejder du en bedre kropsholdning og funktionalitet. 

Fascial flow kort:

  • Beroliger nervesystemet
  • Forbedrer evnen til at fokusere og hvile
  • Opbygger en større sanselighed og kropsforståelse og -kontakt
  • Giver psykisk som fysisk overskud
  • Opbygger de indre korset-muskler og forbedrer muskel-tonus
  • Opbygger kropsholdning og balance
  • Udvikler et bedre forhold til tyngdekraften
  • Reparerer de tidlige reflekser

Fascial Flow foregår både som holdundervisning, hvor deltagerne kan regulere og stabilisere kroppen regelmæssigt, og som individuelle sessioner hvor der arbejdes en-til-en med regulering og bevidsthed af egne sansninger. 

Hvis du kender du til at kæmpe imod, spænde op og blive følelsesløs når noget gør ondt? Kender til ikke helt at turde lade glæden og nydelsen få frit løb i krop og sind? Eller og til at blive taget af den samme selvfortælling eller tolkning af virkeligheden, der har rødder i gentagne erfaringer, og som indsnævrer dit syn, så er et Fascial Flow forløb måske noget for dig.